Handelsbetingelser

Nedenfor finder du vores forretningsbetingelser version 1.2.

null

§ 1. Leverandør / salgssted / klinik

NOIR by M
Juridisk navn: Noir Aesthetics AB

Långgårdsgatan 2
211 21 Malmø
Sverige

Org.nr.: 559254-3218
Momsnr. SE559254321801

§ 2. Forundersøgelse

§ 2.1. En ny patient hos NOIR by M skal altid til en forundersøgelse, uanset hvorvidt du tidligere har fået udført en behandling hos anden klinik. Hvis du ønsker behandling med botulinumtoxin, ikke-permanent filler eller laser skal du ud undersøges hos NOIR by M i Malmø, selv om du tidligere har været forundersøgt i andre klinikker. Forundersøgelsen har til hensigt, at sikre at der ikke er noget i vejen for du kan modtage den ønskede behandling, og hvilke områder der gerne må behandles.

§ 2.2. botulinumtoxin (i daglig tale kaldet “Botox”)

§ 2.2.1. Forundersøgelse hos NOIR by M for botulinumtoxin er obligatorisk for alle der ønsker denne behandling. Forundersøgelsen udføres af sygeplejerske.

§ 2.2.2. Såfremt din seneste forundersøgelse hos NOIR by M, er foretaget for mindre end 12 måneder siden, og der er tale om samme behandlingsområde, hvor sygeplejersken allerede har fundet indikation for behandling, vil en ny forundersøgelse ikke være obligatorisk.

§ 2.3. Ikke-permanent filler

§ 2.3.1. Forundersøgelse hos NOIR by M for ikke-permanent filler er obligatorisk for alle der ønsker denne behandling. Forundersøgelsen udføres af sygeplejerske.

§ 2.3.2. Såfremt den seneste forundersøgelse hos NOIR by M, er foretaget for mindre end 12 måneder siden, og der er tale om samme behandlingsområde, hvor sygeplejersken allerede har fundet indikation for behandling, vil en ny forundesøgelse ikke være obligatorisk.

§ 2.4. Laser

§ 2.4.1. Forundersøgelse hos NOIR by M for laser er obligatorisk for alle der ønsker denne behandling. Forundersøgelsen udføres af sygeplejerske.

§ 2.4.2. Såfremt seneste forundersøgelse hos NOIR by M, er foretaget for mindre end 12 måneder siden, og der er tale om samme behandlingsområde, hvor sygeplejersken allerede har fundet indikation for behandling, vil en ny forundesøgelse ikke være obligatorisk.

§ 2.5. Forundersøgelsen hos sygeplejersken er altid gratis, men såfremt patienten har bedt om at der skal være en konsultation med lægen selvom sygeplejersken kunne have udført forundersøgelsen, koster dette 2 000 SEK (1.282 DKK*), uanset om behandlingen bliver udført eller ej.

§ 3. Efterkontrol

§ 3.1. Hos NOIR by M er det et krav at alle patienter møder op til en efterkontrol efter behandling med botulinumtoxin og ikke-permanent filler. Efterkontrol udføres som regel 14 dage efter udført behandling og giver dig en optimal patientsikkerhed og kvalitetssikring.

§ 3.2. Efterkontrollen udføres af sygeplejersken.

§ 4. Kampagne og rabatter

§ 4.1. Visse kampagner er kun henvendt til nye patienter/kunder, hvilket fremgår af den specifikke kampagne.

§ 4.2. Rabatten i en kampagne gælder kun første område botulinumtoxin (botox), første ml. ikke-permanent filler, første område laser samt første håndtag/påsætning fedtfrysning. Med mindre andet er anført i den specifikke kampagne.

§ 4.3. Når der i vores kampagne er anført “Op til xx %”, betyder der at vi tilbyder en såkaldt “Aldersrabat”. Aldersrabatten giver dig en procentvis rabat, svarende til din egen alder i rabat. Den anførte procentsats i den specifikke kampagne, er hvad du maksimalt kan opnå af rabat, uanset om din alder overstiger den anførte procentsats.

§ 4.4. Alle vores kampagner er tidsafgrænset, hvoraf kampagneperioden fremgår af den specifikke kampagne.

§ 4.5. Rabatten kan i visse tilfælde være på betingelse af, at behandlingen forudbetales i forbindelse med booking af behandlingen, og således før selve behandlingen udføres. Såfremt du i mellemtiden skulle fortryde, henviser vi til § 6.

§ 4.6. Gældende kampagner og rabatter kan ikke kombineres.

§ 4.7. Delvis refundering af behandlinger solgt som pakkepris, hvor der opnås en samlet rabat ved køb af f.eks. 3 eller 6 behandlinger, vil blive refunderet ud fra den til enhver tid gældende listepris for de resterende ikke-indløste behandlinger i pakken. Har du f.eks. købt en pakke med 3 behandlinger til en listepris på samlet 30 SEK (19 DKK*) og fået 10% på alle 3, har du betalt 270 SEK (173 DKK*). Ønsker du f.eks. efterfølgende en refundering af 2/3 behandlinger, vil dit tilgodehavende blive modregnet differencen mellem pakkepris og listepris på den 1/3 indløste behandling. I nævnte eksempel vil du betale listeprisen for den første indløste behandling på 100 SEK (64 DKK*) og derefter få refunderet 170 SEK (109 DKK*) for de øvrige 2 ikke-indløste behandlinger.

§ 5. Betænkningstid

§ 5.1. Ifølge svensk lovgivning pr. 1. juli 2021, vedr. kosmetisk behandling, må injektionsbehandlinger med botulinumtoxin og ikke-permanent filler, først udføres 48 timer efter patienten har modtaget en konsultation i klinikken for den pågældende behandling.

§ 5.2. Foruden de af § 5.1. nævnte behandlinger, findes der ifølge svensk lovgivning intet krav om betænkningstid fra forundersøgelse til hvornår du kan få udført selve behandlingen. Det er op til dig som patient hvorvidt du ønsker behandlingen udført straks efter din foretaget forundersøgelse for kosmetisk behandling, herunder laserbehandling og fedtfrysning. Ønskes konsultation + behandling udført samme dag, er det dels forudsat at du vurderes egnet til at få behandlingen samt der er booket tilstrækkelig tid til begge dele. Såfremt du ikke tidligere har prøvet behandlingen, anbefaler vi dog ofte, at du som patient benytter dig af en rimelig betænkningstid på 2 dage, således at du grundigt overvejer din behandling.

§ 6. Fortrydelsesret

§ 6.1. Du har 14 dages fortrydelsesret for køb af hudplejeprodukter samt behandlinger, såfremt den første behandling ikke allerede er udført eller emballagen er ubrudt. Dette omfatter tilmed behandlinger som er solgt som pakkepris.

§ 6.1.1. Fortrydes købet senere end 48 timer før behandlingstidspunktet, opkræves et gebyr på 2 000 SEK (1.282 DKK*). Vi henviser endvidere til § 7.

§ 6.2. Tilbagebetaling af evt. tilgodehavende sker inden for 20 bankdage, fra vi har modtaget dine kontooplysninger.

§ 6.3. Ønsker du at fortryde dit køb, skal dette ske skriftligt til info@noirbym.com, indeholdende dit fulde navn, bankoplysninger (IBAN + SWIFT) samt kopi af købskvittering. Herefter vil oplysningerne blive verificeret af bogholderiet, hvorefter evt. tilgodehavende beløb vil blive tilbageført.

§ 7. Aflysning og udeblivelse

§ 7.1. Ved udeblivelse fra en aftale, herunder behandling, forundersøgelse, efterkontrol eller deltagelse i event, opkræves et gebyr på 500 SEK (321 DKK*).

§ 7.2. Ved aflysning eller ændring af aftale, senere end 48 timer før selve behandlingstidspunktet, opkræves et gebyr på 500 SEK (321 DKK*). Det gælder dog ikke såfremt aflysningen sker inden for den af § 5 anbefalede betænkningstid.

§ 7.3. Ved aflysning eller ændring af aftalen 48 timer før selve behandlingstidspunktet, opkræves intet gebyr.

§ 7.4. Aflysning eller ændring af aftale, uden for den af § 12 normale telefontid, skal ske skriftligt til info@noirbym.com eller på telefon.

§ 7.4.1. Såfremt aflysning sker på telefon, er din aflysning kun gyldig, såfremt du har modtaget en bekræftelse fra NOIR by M på SMS/e-mail.

§ 8. Gavekort

§ 8.1. Med mindre andet er aftalt skriftligt, har alle vores udstedte gavekort en gyldighedsperiode på 12 måneder, gældende fra gavekortets dato for udstedelse.

§ 8.2. Med mindre andet er aftalt skriftligt, kan gavekortet inden for gyldighedsperioden ikke indløses til hudplejeprodukter eller kontanter, men udelukkende behandlinger.

§ 8.3. Såfremt et gavekort kun indløses delvist, vil et det gamle gavekort blive annulleret og nyt gavekort på restbeløbet vil blive udstedt, hvor dato for udstedelse er den samme om oprindelige gavekort. Digitale udstedte gavekort vil dog blot blive nedskrevet ved delvis indløsning.

§ 8.4. Såfremt gavekortet er købt med rabat (nedsat pris), kan gavekortet ikke kombineres med øvrige rabatter og/eller kampagner, og vil således blive indløst til behandlingens til enhver tid gældende listepris.

§ 8.5. Gavekortet kan kun indløses hos NOIR by M i Sverige.

§ 9. Persondatapolitik

Vi respekterer og efterlever den enkeltes ret til at få sine data behandlet på lovlig vis, og vores databehandling vil altid ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. For mere information henvises til vores persondatapolitik.

§ 10. Nyhedsbrev

§ 10.1. SMS

§ 10.1.1. Vi udsender i gns. 1-2 månedlige SMS beskeder til vores medlemmer og typisk i forbindelse med et dagstilbud, event eller andet tidsafgrænset budskab.

§ 10.1.2. Du kan tilmelde dit mobilnummer til vores nyhedsbrev enten ved, at oplyse dit mobilnummer til vores medarbejdere pr. telefon/e-mail eller nede i klinikken.

§ 10.1.3. Du kan til enhver tid afmelde dit mobilnummer vores nyhedsbrev, hvilket kan ske enten ved at oplyse dit mobilnummer til vores medarbejdere pr. telefon/e-mail eller nede i klinikken.

§ 10.2. E-mail

§ 10.2.1. Vi udsender i gns. 1 ugentlig mail ud til vores medlemmer.

§ 10.2.2. Du kan tilmelde din e-mail til vores nyhedsbrev enten via noirbym.dk, når du booker online eller ved at oplyse din e-mail til vores medarbejdere pr. telefon/e-mail eller nede i klinikken.

§ 10.2.3. Du kan til enhver tid afmelde din e-mail vores nyhedsbrev, hvilket kan ske enten via et afmeldingslink nederst i alle nyhedsbreve, eller ved at kontakte vores medarbejdere pr. telefon/e-mail eller nede i klinikken.

§ 11. Bookingsystem

§ 11.1. Kommunikation

§ 11.1.1. Du vil i forbindelse med booking/ændring/annullering af aftale eller udeblivelse fra aftale blive kontaktet pr. SMS og e-mail, uafhængig af om du er tilmeldt vores nyhedsbrev (se § 10.).

§ 11.1.2. Al kommunikation ift. dine bookede aftaler hos NOIR by M, er en serviceorienteret meddelelse og ikke salgsorienteret.

§ 11.1.3. Al kommunikation til dig som kunde og patient, foregår til enhver tid til den af din oplyste e-mail eller oplyste mobilnummer. Det er således dit eget ansvar, at orientere vores personale skriftligt, såfremt du har skiftet enten mobilnummer eller e-mail, således at kommunikationen kan sikres og opretholdes.

§ 11.2. Booking af aftaler

§ 11.2.1. Booking af aftale skal ske online på noirbym.dk/booking/, via telefon på +46 40-630 99 77, Facebook Messenger eller på info@noirbym.com

§ 11.2.2. Ved udeblivelse eller aflysning senere end 48 timer før selve behandlingstidpunktet, opkræves et gebyr på 500 SEK (321 DKK*). Vi henviser endvidere til § 7.

§ 11.2.3. Ved booking af behandling med 1 times varighed eller mere, kan der blive opkrævet et depositum på 2 000 SEK (1.282 DKK*), hvilket modregnes behandlingens pris, efter udført behandling. Ved udeblivelse eller afbud senere end 48 timer før din behandling, refunderes depositum ikke. Vi henviser endvidere til § 7.

§ 12. Åbningstider

§ 12.1. Telefontid i klinikken

Mandag: 09.00 – 16.00
Tirsdag: 09.00 – 16.00
Onsdag: 09.00 – 16.00
Torsdag: 09.00 – 20.00
Fredag: Lukket

Weekend-/og helligdage: Lukket

§ 12.2. Åbningstid i klinikken

Mandag: 09.00 – 16.00
Tirsdag: 09.00 – 16.00
Onsdag: 09.00 – 16.00
Torsdag: 09.00 – 20.00
Fredag: Lukket

Weekend-/og helligdage: Lukket

§ 12.3. Akuttelefon

§ 12.3.1. Akuttelefonen er +46 40-630 99 37 og er kun tilgængelig uden for åbningstid.

§ 12.3.2. Akut telefonen må kun benyttes i særlig alvorlige tilfælde, hvor du som patient har brug for akut hjælp eller vejledning.

§ 12.3.3. For akut livstruende sygdom eller skade, skal du kontakte Alarm 112!

§ 13. Betalingsmetoder

§ 13.1. Vi modtager betaling via Visa-Dankort, MasterCard, Visa, Maestro, Visa-Electron, kontant samt Swish (mobilbetaling der kræver svensk personnummer)

§ 13.2. Betaling via bankoverførsel skal ske mod forudgående aftale og til følgende bankoplysninger:

IBAN: SE06 8000 0821 4970 4162 0829
BIC/SWIFT: SWEDSESS

§ 13.3. Betaling via Swish skal ske til telefon 123 631 43 71.

§ 13.4. Kontantbetaling modtages i klinikken.

§ 14. Afstødning af produkt

§ 14.1. Afstødning af produkt, herunder ikke-permanent filler og botulinumtoxin, sker kun i yderst få tilfælde og er en reaktion fra kroppens side, såfremt kroppen f.eks. er i “forsvarsposition”. Såfremt tilfældet skulle opstå, kan NOIR by M ikke drages til ansvar og yder således ikke kompensation eller refundering af aftalte behandlingspris. Afstødning af produkt sker udelukkende på baggrund af det enkelte individs anatomi/biologi og er således ikke forårsaget af hverken behandlingsteknikken eller en fejl ved produktet.

§ 15. Særlige handelsbetingelser for webshoppen

§ 15.1. Definitioner

§ 15.1.1. “Køber” er den fysiske eller juridiske person, der køber produkter/services fra leverandøren via webshoppen.

§ 15.1.2. “Forbrugerkøber” er en køber, der er forbruger.

§ 15.1.3. “Kontrakter” er kontrakten mellem leverandøren og køberen i forbindelse med køb af produkter/services i webshoppen.

§ 15.1.4. “Produkter” er de varer, som køberen køber fra leverandøren, der enten kan være hudplejeprodukter eller services i form af behandlinger, entrébilletter til events o.lign.

§ 15.1.5. “Leverandøren” er Noir Aesthetics AB, Långgårdsgatan 2, 211 21 Malmø, Sverige, Org.nr.: 559254-3218. Virksomheden er registreret hos Bolagsverket samt Skatteverket i Sverige, i henhold til Lov om selskaber i Sverige.

§ 15.1.6. “Vilkår og betingelser” er de skriftlige salgsvilkår mellem køber og leverandør, som køber accepterer digitalt ved at afgive en ordre i webshoppen.

§ 15.1.7. “Webshop” henviser til shop.noirbym.se

§ 15.1.8. “Hverdage” henviser til mandag til fredag ​​fra kl. 8.00 til 17.00 (GMT+1), ekskl. alle helligdage i Sverige og Danmark.

§ 15.2. Betingelser

§ 15.2.1. “Disse vilkår og betingelser gælder for alle kontrakter i forbindelse med leverandørens salg af produkter til køber via webshoppen. Vilkårene og betingelserne har forrang over anden kommunikation, herunder via telefon, e-mail eller andre digitale aftaler og dokumentation. Vilkårene og betingelserne har til hensigt at sikre rettighederne for både køber og leverandør.

§ 15.2.2. Når køber afgiver en ordre og accepterer leveringen af produkterne, er denne accept også en accept af vilkårene og betingelserne mellem køber og leverandør, og denne betragtes som afgørende bevis for kommunikationen mellem køber og leverandør.

§ 15.2.3. Særlige vilkår vil blive angivet i en e-mail til køber og betragtes som tillæg til disse vilkår.

§ 15.2.4. Disse vilkår og betingelser kan kun omgås, hvis anmodningen herom er accepteret skriftligt af leverandøren.

§ 15.2.5. Leverandøren kan til enhver tid ændre vilkårene og betingelserne, men en sådan ændring vil ikke med tilbagevirkende kraft påvirke de vilkår og betingelser, der blev accepteret af køber i forbindelse med tidligere køb.

§ 15.2.6. Eventuelle klager fra køber skal sendes skriftligt til leverandørens adresse, som er angivet i § 15.1.5. ovenfor.

§ 15.3. Online bestilling

§ 15.3.1. Køber bestiller via online bestillingen i webshoppen.

§ 15.3.2. Alle ordrer betragtes som købers accept af køb af de valgte produkter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat af leverandøren.

§ 15.3.3. Leverandøren har ret til at annullere en ordre uden angivelse af årsag.

§ 15.3.4. Køber vil få besked, hvis leverandøren ikke er i stand til at levere produkterne. I så tilfælde kan køber enten vælge at vente, indtil produkterne er tilgængelige, eller annullere ordren og få fuld tilbagebetaling inden for 20 hverdage.

§ 15.4. Pris og betaling

§ 15.4.1. Prisen på samtlige produkter i webshoppen er inkl. moms og vises i webshoppen med moms.

§ 15.4.2. Priserne på produkter i webshoppen er ekskl. leveringsomkostninger.

§ 15.4.3. Den samlede pris for ordren er inkl. moms, levering og yderligere serviceafgifter. Køberen vil kunne se den samlede pris på bekræftelsessiden til betaling, før ordren bekræftes.

§ 15.4.4. Alle gebyrer og prisen på ordren skal være betalt fuldt ud, før produkterne afsendes.

§ 15.4.5. Leverandøren vil via e-mail bekræfte leveringen af produkterne, når leverandøren har modtaget ordren fra køber. Denne bekræftelse vil indeholde oplysninger om levering af produkterne, priser, fortrydelsesret med videre.

§ 15.4.6. Ved betaling med debit -og kreditkort

§ 15.4.6.1. Når ordren er betalt og bekræftet af køberen, vil leverandøren, når varerne er afsendt, hæve det fulde transaktionsbeløb på det valgte kreditkort, som blev anvendt ved bestillingen.

§ 15.4.6.2. Køberen kan anvende enten Visa-Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa-Electron.

§ 15.4.7. Ved betaling med Klarna

§ 15.4.7.1. Når ordren er betalt og bekræftet af køberen, vil leverandøren, når varerne er afsendt, anmode Klarna om at udstede en faktura til køberen.

§ 15.4.7.2. Betaling med Klarna tilbydes kun til svenske kunder med svensk personnummer og levering i Sverige.

§ 15.5. Leverandørens rettigheder

§ 15.5.1. Leverandøren forbeholder sig ret til til enhver tid at fjerne eventuelle produkter fra webshoppen uden varsel eller erstatningsansvar.

§ 15.5.2. Leverandøren forbeholder sig ret til til enhver tid at afvise enhver ordre uden erstatningsansvar.

§ 15.5.3. Priserne på produkterne er ikke garanteret i en bestemt tidsperiode, medmindre det udtrykkeligt fremgår af webshoppen.

§ 15.5.4. Leverandøren forbeholder sig ret til at opdatere de angivne priser til enhver tid for at sikre fuldt opdaterede priser på det tidspunkt, hvor køber afgiver en ordre i webshoppen.

§ 15.5.5. Leverandøren forbeholder sig ret til øjeblikkeligt at annullere eller tilbageholde leveringen af produkter, såfremt betalingen er forfalden. Leveringen vil ikke blive gennemført, før leverandøren har modtaget fuld betaling.

§ 15.6. Levering

§ 15.6.1. Leverandøren leverer alle produkter via det anførte transportfirma på ordrebekræftelsen både inden og uden for Sverige.

§ 15.6.2. Leverandøren er ansvarlig for produkterne, indtil de når frem til den leveringsadresse, som køber har angivet i forbindelse med bestillingen.

§ 15.6.3. Leverandøren er ikke længere ansvarlig for produkterne, når de er leveret til den af køber angivne adresse.

§ 15.6.4. Leverandøren vil give oplysninger om transportfirmaets levering.

§ 15.6.5. Bestilte produkter til svensk adresse, vil normalt være køber i hænde 3-5 hverdage efter ordren og betalingen er modtaget og godkendt af leverandøren, og 5-7 hverdage til udenlandsk adresse.

§ 15.6.6. Leverandøren er ikke ansvarlig for eventuelle tab, omkostninger, skadeserstatninger eller lignende, som køber eller eventuelle tredjeparter har eller kan have som følge af en direkte eller indirekte manglende overholdelse af leveringstid eller -dato.

§ 15.6.7. Produkterne kan kun udleveres til køber, når den fulde pris er blevet betalt og godkendt.

§ 15.6.8. Køber påtager sig den fulde risiko for alle varer, der udleveres til køber, som når de hentes fra leverandøren af ​​ethvert transportfirma.

§ 15.6.9. Køber har det fulde ansvar for at undersøge emballagen og produkterne omhyggeligt for eventuelle skader straks efter modtagelsen. Såfremt køber konstaterer skader, skal køber give leverandøren besked herom via e-mail til info@noirbym.com samme dag, som produkterne er modtaget. I tilfælde af at køber modtager en pakke, der synes beskadiget på nogen måde, skal køber underskrive og skrive “Received Damaged” på pakken.

§ 15.6.10. I tilfælde af at køber beskadiger produktet under udpakning af emballagen, er leverandøren ikke ansvarlig for de skader, som ikke er forårsaget af leverandøren.

§ 15.7. Beskadigede eller defekte produkter.

§ 15.7.1. Det er købers ansvar at inspicere de produkter der er leveret og modtaget, jf. § 15.6.9.

§ 15.7.2. Hvis køber opdager beskadiget emballage, skal leverandøren underrettes af køber, så snart køber opdager problemet, jf. § 15.6.10.

§ 15.7.3. I tilfælde af at køber opdager beskadigede produkter efter udpakning af emballagen, eller hvis produkterne ikke er i overensstemmelse med ordren, skal køber omgående give leverandøren besked. Leverandøren skal have besked inden for 14 dage fra leveringsdatoen. Hvis køber undlader at give leverandøren besked indenfor den fastsatte tidsfrist, har køber accepteret produkterne i den tilstand, de er leveret og modtaget i.

§ 15.7.4. Hvis køber vælger at anmelde en defekt eller skade på produktet, skal køber beholde den originale emballage. Leverandøren har ret til at afvise defekte eller beskadigede produkter, der er blevet returneret, hvis produkterne ikke er i korrekt stand, eller hvis køber ikke har anvendt den originale emballage ved returnering af produkterne til leverandøren, efter anmeldelsen er indgivet.

§ 15.7.5. Hvis køber vælger at anmelde et defekt eller beskadiget produkt, vil leverandøren sørge for ombytning af produkterne.

§ 15.7.6. I tilfælde af returnerede produkter vil leverandøren undersøge dem og afgøre, om defekten skyldes køber eller leverandøren. Hvis fejlen ligger hos køber, vil produkterne blive returneret til køber inden for 14 dage fra den dag, de er modtaget. Leveringsomkostningerne vil i dette tilfælde blive betalt af køber. Der vil normalt blive opkrævet de samme leveringsomkostninger, som blev betalt af køber i forbindelse med den oprindelige levering.

§ 15.7.7. Hvis det viser sig, at ansvaret for beskadigede eller defekte produkter ligger hos leverandøren, vil produktet normalt blive erstattet inden for den samme responstid som leveringstiden for den oprindelige ordre, jf. § 15.6.5.

§ 15.7.7.1. Hvis leverandøren ikke er i stand til at erstatte produkterne, forbeholder leverandøren sig ret til at tilbyde en tilbagebetaling eller kompensation. Tilbagebetaling og kompensation udbetales almindeligvis inden 20 hverdage fra tidspunktet, hvor køber gav leverandøren besked om en defekt eller skade.

§ 15.7.8. Returnerer køber produktet, hæfter køber, uanset årsagen for returnering, for beskadigelse og anden skade på produktet, der sker under transporten.

§ 15.8. Forbrugerens fortrydelsesret og reklamationer

§ 15.8.1. I tillæg til eventuelle andre rettigheder har forbrugerne lovbestemte rettigheder til at annullere kontrakterne ved, at give leverandøren skriftlig besked inden for 25 dage fra den dag, hvor køber har modtaget produkterne. Annulleringen vil resultere i en tilbagebetaling, hvorefter køberen kan forvente at modtage en refundering indenfor 20 hverdage, fra den dag varerne er modtaget retur hos leverandøren.

§ 15.8.2. Hvis køber ønsker at gøre brug af sin lovbestemte ret til at annullere en ordre, skal produkterne returneres af køber for købers regning inden 14 dage efter annullering. Hvis køber vælger at returnere produkterne, skal de returneres i den originale emballage, og køber skal passe på produkterne, indtil de er blevet returneret til leverandøren, jf. § 15.7.8. Ved returnering af produkterne skal emballagen være den originale, og forsendelsen skal være tilstrækkeligt forsikret.

§ 15.8.3. Hvis køber gør brug af sine lovbestemte rettigheder til at annullere, vil køber modtage fuld tilbagebetaling af alle beløb, der er betalt for produkterne (herunder eventuelle leveringsomkostninger), med undtagelse af eventuelle omkostninger forbundet med returneringen af produkterne til leverandøren. Betalingen af ​​dette vil som udgangspunkt blive foretaget med samme betalingsmetode, der blev anvendt af køber, da produkterne blev købt, med mindre andet er aftalt skriftligt mellem køber og leverandør.

§ 15.8.4. Hvis køber ikke har passet på produkterne og stadig udøver sin lovbestemte ret til at annullere kontrakten ved at returnere produkterne til leverandøren, eller hvis køber ikke returnerer produkterne til leverandøren i den oprindelige og ubeskadiget emballage, eller hvis køber undlader at returnere produkterne til leverandøren, vil leverandøren være berettiget til at fratrække alle nødvendige og rimelige beløb fra tilbagebetalingen til køber (jf. § 15.8.3) med henblik på at erstatte produkterne og/eller deres emballage og/eller inddrive produkterne fra køber.

§ 15.9. Ansvar og brug af produkter.

§ 15.9.1. Køber accepterer og har ansvaret for, at produkterne, der leveres af leverandøren, anvendes på lovlig vis og kun med det formål, de er beregnet til. Køber accepterer også ansvaret for at følge alle gældende anvisninger, råd, forslag, vejledning og information fra producenten. Køber accepterer at læse al information og vejledning, der er leveret af fabrikanten; at fuldt ud forstå produkternes indhold; og at tage alle forholdsregler før brug.

§ 15.9.2. Køber forpligter sig til ikke at bruge de leverede produkter på uretmæssig vis og vil overholde alle love, der gælder for de leverede produkter.

§ 15.9.3. Køber accepterer, at produkternes virkningsfuldhed er afhængig af korrekt og effektiv anvendelse og opbevaring.

§ 15.9.4. Køber accepterer, at leverandøren ikke er erstatningsansvarlig, og at køber holder leverandøren skadesløs i forbindelse med eventuelle omkostninger eller tab som følge af enhver overtrædelse af nærværende punkt.

§ 15.10. Ansvarsbegrænsning

§ 15.10.1. Leverandørens ansvarsbegrænsning i forbindelse med død eller personskade som følge af leverandørens eller dennes ansattes eller handelsagenters uagtsomhed er undtaget i disse vilkår og betingelser i alle tilfælde.

§ 15.10.2. Leverandøren hæfter aldrig for indirekte, affektions- eller hændelige tab, skader eller følgeskader.

§ 15.10.3. Leverandøren har intet ansvar overfor køber i forbindelse med manglende levering af produkterne på nogen aftalt dato. Leveringstiden vil ikke længere ikke have afgørende betydning.

§ 15.10.4. Ved leverandørens overtrædelse af disse vilkår og betingelser, herunder rettigheder ved lov, vil købers retsmidler udelukkende være begrænset til skadeserstatninger, som under ingen omstændigheder kan overstige prisen på produkterne.

§ 15.11. Afståelse

§ 15.11.1. Vilkår og betingelser og ingen udtrykkelige eller stiltiende afkald af leverandøren vil ikke blive håndhævet i forbindelse med nogle af ​​sine rettigheder i henhold til denne kontrakt, og berører dens ret til at gøre det i fremtiden.

§ 15.12. Force Majeure

§ 15.12.1. Hvis en forsinkelse eller fejl skyldes en hændelse eller omstændighed uden for leverandørens rimelige kontrol, er leverandøren ikke ansvarlig. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, naturkatastrofer, ulykker, krig, brand, strejker, lockout, kommunikationssvigt, herunder fejl i telekommunikation og it-systemer, fabriks- eller maskin sammenbrud eller mangel på eller manglende adgang til råvarer fra en naturlig forsyningskilde. Leverandøren vil endvidere være berettiget til en rimelig forlængelse af sine forpligtelser.

§ 15.13. Ugyldighed, adskillelse og sprog diskrepanser

§ 15.13.1. Viser det sig, at en del af nærværende vilkår strider mod præceptiv lov, forbliver de vilkår, som ikke strider herimod gyldige og gældende mellem køber og leverandør.

§ 15.13.2. I tilfælde af uoverensstemmelse, herunder forståelsen af formuleringen mellem engelsk, svensk og dansk version af disse vilkår, skal den svenske version være gældende for de andre versioner og dennes forståelse.

§ 15.14. Datalagring og -beskyttelse

§ 15.14.1. Leverandøren lagrer ikke køberens finansielle oplysninger.

§ 15.14.2. Personoplysninger opbevares i overensstemmelse med lovgivningen.

§ 16. Lovvalg og jurisdiktion

16.1. Disse vilkår og betingelser skal fortolkes, udlægges og håndhæves i overensstemmelse med svensk lov og er underlagt de svenske domstoles eksklusive jurisdiktion.

* Anførte beløb i DKK er omregnet fra SEK ud fra aktuelle valutakurs.

without
https://www.noirbym.dk/wp-content/themes/hazel/
https://www.noirbym.dk/
#dcb159
style1
paged
Loading posts...
/var/www/www.noirbym.dk/www/
#
on
none
loading
#
Sort Gallery
on
yes
yes
off
on
off